{"id":128897,"date":"2026-10-12T14:07:48","date_gmt":"2026-10-12T14:07:48","guid":{"rendered":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/?p=128897"},"modified":"2026-10-14T21:53:48","modified_gmt":"2026-10-14T21:53:48","slug":"best-history-and-cultural-heritage-updates","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/","title":{"rendered":"History &amp; Heritage | F\u00e6llesskab, Vejledninger &amp; Insights"},"content":{"rendered":"<div id=\"ez-toc-container\" class=\"ez-toc-v2_0_87 ez-toc-wrap-left counter-hierarchy ez-toc-counter ez-toc-grey ez-toc-container-direction\">\n<div class=\"ez-toc-title-container\">\n<p class=\"ez-toc-title\" style=\"cursor:inherit\">Table of Contents<\/p>\n<span class=\"ez-toc-title-toggle\"><a href=\"#\" class=\"ez-toc-pull-right ez-toc-btn ez-toc-btn-xs ez-toc-btn-default ez-toc-toggle\" aria-label=\"Toggle Table of Content\"><span class=\"ez-toc-js-icon-con\"><span class=\"\"><span class=\"eztoc-hide\" style=\"display:none;\">Toggle<\/span><span class=\"ez-toc-icon-toggle-span\"><svg style=\"fill: #999;color:#999\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\" class=\"list-377408\" width=\"20px\" height=\"20px\" viewBox=\"0 0 24 24\" fill=\"none\"><path d=\"M6 6H4v2h2V6zm14 0H8v2h12V6zM4 11h2v2H4v-2zm16 0H8v2h12v-2zM4 16h2v2H4v-2zm16 0H8v2h12v-2z\" fill=\"currentColor\"><\/path><\/svg><svg style=\"fill: #999;color:#999\" class=\"arrow-unsorted-368013\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\" width=\"10px\" height=\"10px\" viewBox=\"0 0 24 24\" version=\"1.2\" baseProfile=\"tiny\"><path d=\"M18.2 9.3l-6.2-6.3-6.2 6.3c-.2.2-.3.4-.3.7s.1.5.3.7c.2.2.4.3.7.3h11c.3 0 .5-.1.7-.3.2-.2.3-.5.3-.7s-.1-.5-.3-.7zM5.8 14.7l6.2 6.3 6.2-6.3c.2-.2.3-.5.3-.7s-.1-.5-.3-.7c-.2-.2-.4-.3-.7-.3h-11c-.3 0-.5.1-.7.3-.2.2-.3.5-.3.7s.1.5.3.7z\"\/><\/svg><\/span><\/span><\/span><\/a><\/span><\/div>\n<nav><ul class='ez-toc-list ez-toc-list-level-1 ' ><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-1\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Sten-_og_jorddiger_som_kulturspor\" >Sten- og jorddiger som kulturspor<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-2\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Sogne-_og_kirkeboger_og_deres_anvendelse\" >Sogne- og kirkeb\u00f8ger og deres anvendelse<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-3\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Immateriel_kulturarv_og_aktive_traditioner\" >Immateriel kulturarv og aktive traditioner<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-4\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Industriminder_og_teknologisk_arv\" >Industriminder og teknologisk arv<\/a><ul class='ez-toc-list-level-3' ><li class='ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-5\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Vandkraft_og_tidligere_fabrikker\" >Vandkraft og tidligere fabrikker<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-3'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-6\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Jernbanens_praeg_pa_landskabet\" >Jernbanens pr\u00e6g p\u00e5 landskabet<\/a><\/li><\/ul><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-7\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Kortmateriale_og_matrikler_som_reference_til_ejendomshistorie\" >Kortmateriale og matrikler som reference til ejendomshistorie<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-8\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Arkivmaterialer_og_samlinger_som_hjaelpemiddel\" >Arkivmaterialer og samlinger som hj\u00e6lpemiddel<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-9\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Bygningsfredning_og_lovgivning\" >Bygningsfredning og lovgivning<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-10\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Frilandsmuseer_og_dynamisk_formidling\" >Frilandsmuseer og dynamisk formidling<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-11\" href=\"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/best-history-and-cultural-heritage-updates\/#Borgerinddragelse_og_digital_formidling\" >Borgerinddragelse og digital formidling<\/a><\/li><\/ul><\/nav><\/div>\n<div>\n<p>Danmarks historie og kulturarv indeholder b\u00e5de store monumenter og sm\u00e5 spor, der kun vorder synlige, n\u00e5r man forst\u00e5r, hvor man skal kigge. P\u00e5 gulag.dk samler konkrete vejledninger, lokalhistoriske detaljer og praktiske r\u00e5d, s\u00e5 l\u00e6serne kan studere fortiden p\u00e5 egen h\u00e5nd. Artiklen her gennemg\u00e5r ni selvst\u00e6ndige emner, der tilsammen giver et overblik over, hvordan man opererer med dansk kulturarv uden at forlade landet.<\/p>\n<h2><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Sten-_og_jorddiger_som_kulturspor\"><\/span>Sten- og jorddiger som kulturspor<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n<p>Over hele landet eksisterer stendiger, der afgr\u00e6nser gamle markskel eller sognegr\u00e6nser. De er beskyttede efter museumsloven, og det er forbudt at fjerne sten eller \u00e6ndre deres placering. Mange diger er optegnet i Fund og Fortidsminder-databasen, hvor man kan s\u00f8ge efter lokalitet og l\u00e6se rapporten fra den seneste registrering.<\/p>\n<p>N\u00e5r man vandrer langs et dige, <a href=\"https:\/\/gulag.dk\/\" target=\"_blank\">best History and Cultural Heritage updates<\/a>,  er det hensigtsm\u00e6ssigt at notere, om stenene er lagt i t\u00f8rrmur eller med kalkm\u00f8rtel. T\u00f8rrmure indikerer ofte p\u00e5 en \u00e6ldre datering end kalkmure, der blev udbredte f\u00f8rst i 1800-tallet. En simpel skitse med m\u00e5lene p\u00e5 de st\u00f8rste sten kan senere anvendes til at sammenligne med andre diger i samme omr\u00e5de.<\/p>\n<ul>\n<li>Registrer digets l\u00e6ngde og retning i forhold til terr\u00e6net.<\/li>\n<li>Tag billeder af detaljer som hj\u00f8rnesten eller indhugget \u00e5rstal.<\/li>\n<li>Registrer eventuelle spor af tidligere reparationer eller tilf\u00f8jelser.<\/li>\n<\/ul>\n<h2><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Sogne-_og_kirkeboger_og_deres_anvendelse\"><\/span>Sogne- og kirkeb\u00f8ger og deres anvendelse<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n<p>Kirkeb\u00f8ger betragtes som den prim\u00e6re kilde til sl\u00e6gtsforskning f\u00f8r 1891. De fleste bliver digitaliseret og kan l\u00e6ses gratis p\u00e5 Arkivalieronline. Hver bog behandler typisk et sogn og rummer oplysninger om d\u00e5b, vielser og begravelser. Det er vigtigt at l\u00e6se b\u00e5de hovedteksten og de marginale noter, da pr\u00e6sten ofte noterede d\u00f8ds\u00e5rsag eller flytninger.<\/p>\n<p>N\u00e5r man besk\u00e6ftiger sig med kirkeb\u00f8ger, er det en god id\u00e9 at notere b\u00e5de dato og folio-nummer. Det giver det lettere at finde tilbage til en given post, hvis man senere vil kontrollere en afskrift. Nogle pr\u00e6ster skrev p\u00e5 latin indtil midten af 1800-tallet, s\u00e5 en kort ordliste med hyppige vendinger kan forkorte tid under l\u00e6sningen.<\/p>\n<p>En tredje ting at huske er, at kirkeb\u00f8gerne ofte indeholder oplysninger om konfirmation og skriftem\u00e5l, som kan belyse sociale relationer i sognet. Man kan ogs\u00e5 finde noter om epidemier eller u\u00e5r, der havde indflydelse p\u00e5 befolkningstallet. Det giver et mere nuanceret billede end blot navne og datoer.<\/p>\n<h2><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Immateriel_kulturarv_og_aktive_traditioner\"><\/span>Immateriel kulturarv og aktive traditioner<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n<p>Danmark har sluttet sig til UNESCOs konvention om sikring af immateriel kulturarv. Det betyder, at f\u00e6rdigheder som f\u00e6r\u00f8sk k\u00e6dedans og den danske h\u00f8stkrans nu indg\u00e5r i den nationale fortegnelse. For at blive optaget skal traditionen stadig praktiseres og overf\u00f8res mellem generationer.<\/p>\n<p>Flere museer pr\u00e6senterer kurser, hvor man kan f\u00e5 kendskab til at lave et halmmand eller at kl\u00e6de en hjemstavnsdragt. Kurserne kr\u00e6ver ofte, at man medbringer egne materialer, og de finder sted typisk i weekender. Deltagelse giver b\u00e5de praktisk kunnen og et netv\u00e6rk af andre, der arbejder med samme tradition.<\/p>\n<ol>\n<li>Ops\u00f8g en lokal forening, der stadig dyrker traditionen.<\/li>\n<li>Deltag i et kursus eller en workshop for at f\u00e5 kendskab til grundl\u00e6ggende teknikker.<\/li>\n<li>Formidl dine egne erfaringer med andre via foreningens nyhedsbrev eller sociale medier.<\/li>\n<\/ol>\n<h2><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Industriminder_og_teknologisk_arv\"><\/span>Industriminder og teknologisk arv<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n<h3><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Vandkraft_og_tidligere_fabrikker\"><\/span>Vandkraft og tidligere fabrikker<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n<p>De oprindelige vandkraftv\u00e6rker blev etableret ved st\u00f8rre \u00e5er som Guden\u00e5en og Stor\u00e5en. Rester af m\u00f8llehjul og turbiner kan stadig ses ved flere steder, for eksempel ved Tvilho M\u00f8lle i Vejle \u00c5dal. For at bevare anl\u00e6ggene er det afg\u00f8rende ikke at fjerne rustne dele, da de er en del af den hele fort\u00e6lling om energiforsyningens udvikling.<\/p>\n<p>Mange steder er der bevaret b\u00e5de m\u00f8lledamme og kanalsystemer, der viser, hvordan vandet blev dirigeret til turbinerne. Ved at spore vandl\u00f8bets l\u00f8b kan man se, hvordan landskabet blev formet for at garantere en stabil vandforsyning \u00e5ret rundt. Det tilbyder et h\u00e5ndgribeligt billede af, hvordan teknisk innovation og natur fungerede h\u00e5nd i h\u00e5nd.<\/p>\n<h3><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Jernbanens_praeg_pa_landskabet\"><\/span>Jernbanens pr\u00e6g p\u00e5 landskabet<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h3>\n<p>Gamle jernbanetrac\u00e9er er i dag cykel- og vandreruter, men de gemmer stadig p\u00e5 perronkanter og vandt\u00e5rne. P\u00e5 Vestbanelien mellem Varde og N\u00f8rre Nebel findes flere stationsbygninger, der nu er private boliger. N\u00e5r man f\u00f8lger trac\u00e9et, kan man se, hvordan terr\u00e6net er tilrettelagt med sm\u00e5 stigninger, s\u00e5 damplokomotiverne kunne h\u00e5ndtere bakkerne uden ekstra kedler.<\/p>\n<p>En yderligere detalje er de gamle telegrafp\u00e6le, der endnu st\u00e5r langs mange trac\u00e9er. De viser, hvordan kommunikationen fulgte med transporten, og hvordan budskaber blev sendt mellem stationerne. Nogle steder kan man finde rester af gamle signaler eller skilte, der informerer om hastighedsbegr\u00e6nsninger og krydsningsspor.<\/p>\n<h2><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Kortmateriale_og_matrikler_som_reference_til_ejendomshistorie\"><\/span>Kortmateriale og matrikler som reference til ejendomshistorie<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n<p>Matrikelkort fra 1800-tallet viser, hvordan g\u00e5rdene var anbragt f\u00f8r landboreformen. De forekommer i elektronisk form p\u00e5 eksempelvis Historisk Atlas og p\u00e5 Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Ved at kontrastere et matrikelkort med et moderne luftfoto kan man observere, hvor en gammel markvej fortsat ligger som en svag s\u00e6nkning i terr\u00e6net.<\/p>\n<p>\u00c6ldre matrikler registrerer ofte b\u00e5de ejerens navn og g\u00e5rdenes hartkorn, hvilket giver et indblik i velstandsforskelle. Hvis man forsker i en bestemt adresse, er det en en fordel at begynde med 1844-matriklen og bev\u00e6ge sig frem til 1892. P\u00e5 den vis kan man spore, hvorn\u00e5r en g\u00e5rd blev opdelt, eller hvorn\u00e5r en ny ejer erhvervede jorden efter en tvangsauktion.<\/p>\n<p>En anden brugbar kilde er de s\u00e5kaldte matrikul\u00e6re m\u00e5leb\u00f8ger, der beskriver jordens beskaffenhed og afgr\u00f8der. De kan danne et billede af, hvordan klimaet og landbrugspraksis har forandret sig over tid. Ved at krydstjekke med skifter fra samme periode kan man ogs\u00e5 ogs\u00e5 se, hvilke redskaber og husdyr der fulgte med g\u00e5rden ved ejerskifte.<\/p>\n<h2><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Arkivmaterialer_og_samlinger_som_hjaelpemiddel\"><\/span>Arkivmaterialer og samlinger som hj\u00e6lpemiddel<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n<p>De fleste danske arkiver er \u00e5bne alle, der kan fremvise gyldigt id, og mange materialer er frit tilg\u00e6ngelige online. Rigsarkivet i K\u00f8benhavn opbevarer folket\u00e6llinger fra 1787 og frem, mens landsarkiverne i Viborg, Odense og Aabenraa behandler regionale retsb\u00f8ger og skifter. F\u00f8r et bes\u00f8g er det nyttigt at tjekke, hvilke protokoller der er digitaliseret, s\u00e5 man ikke spilder tid p\u00e5 at bestille fysiske mapper, der allerede ligger p\u00e5 nettet.<\/p>\n<p>Arkivernes l\u00e6sesale har varierende \u00e5bningstider og regler for fotografering. I K\u00f8benhavn m\u00e5 man bruge egen telefon uden blitz, mens Odense forlanger en tilladelse p\u00e5 forh\u00e5nd. Medbring altid en notesbog i papir, da visse materialer ikke m\u00e5 kopieres elektronisk. Det reducerer b\u00e5de tid og penge at notere kildehenvisninger med det samme, s\u00e5 man undg\u00e5r at bestille de samme dokumenter flere gange.<\/p>\n<p>Praktisk set er det en fordel at starte med Rigsarkivets online s\u00f8gefunktion, f\u00f8r man bestiller plads i l\u00e6sesalen. Mange protokoller fra 1800-tallet er scannet i farve, hvilket medf\u00f8rer det lettere at l\u00e6se h\u00e5ndskrevne marginalnoter. Hvis man arbejder med en bestemt g\u00e5rd eller sl\u00e6gt, kan man ogs\u00e5 bestille kopier af originalerne til hjemmebrug mod et mindre gebyr.<\/p>\n<h2><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Bygningsfredning_og_lovgivning\"><\/span>Bygningsfredning og lovgivning<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n<p>En bygning kan bevares, n\u00e5r den har v\u00e6sentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk v\u00e6rdi. Slots- og Kulturstyrelsen behandler ans\u00f8gninger og udmelder afg\u00f8relser p\u00e5 sin hjemmeside. Fredningen omfatter b\u00e5de interi\u00f8r og eksteri\u00f8r, s\u00e5 selv udskiftning af vinduer n\u00f8dvendigg\u00f8r tilladelse, hvis de oprindelige karmm\u00e5l skal bevares.<\/p>\n<p>En fredet bygning m\u00e5 ikke modificeres uden dispensation, men til geng\u00e6ld kan ejeren ans\u00f8ge om st\u00f8tte til vedligeholdelse. Puljen fordeles \u00e9n gang \u00e5rligt, og ans\u00f8gningsfristen er normalt i efter\u00e5ret. Det er derfor en strategi at kontakte styrelsen tidligt, s\u00e5 man kan have tid til at f\u00e5 en forh\u00e5ndsvurdering, f\u00f8r man ans\u00f8ger om penge.<\/p>\n<p>Det er ogs\u00e5 nyttigt at tjekke kommunens lokalplaner, da de kan rumme yderligere restriktioner eller muligheder for istands\u00e6ttelse. Nogle kommuner har egne puljer til bevaringsv\u00e6rdige bygninger, som kan kombineres med statslig st\u00f8tte. En tidlig dialog med b\u00e5de kommune og styrelse sparer ofte tid og penge.<\/p>\n<h2><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Frilandsmuseer_og_dynamisk_formidling\"><\/span>Frilandsmuseer og dynamisk formidling<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n<p>Frilandsmuseer som Hjerl Hede og Den Gamle By viser, hvordan dagliglivet har udviklet sig over tid. I stedet for at vise genstande bag glas, demonstrerer h\u00e5ndv\u00e6rkere teknikker som uldspinning og tj\u00e6rebr\u00e6nding. Bes\u00f8gende kan selv afpr\u00f8ve kr\u00e6fter med v\u00e6ven eller smedejernet, hvilket skaber en anden forst\u00e5else end tekst p\u00e5 et skilt.<\/p>\n<p>De fleste frilandsmuseer har s\u00e6son\u00e5bent fra p\u00e5ske til efter\u00e5rsferien. I vinterm\u00e5nederne arrangeres ofte foredrag eller temadage om emner som madkultur eller byggeskik. Tjek altid kalenderen p\u00e5 museets hjemmeside, da arrangementerne ofte n\u00f8dvendigg\u00f8r tilmelding og kan v\u00e6re hurtigt udsolgt.<\/p>\n<p>Flere steder tilbyder ogs\u00e5 overnatning i historiske bygninger, hvilket skaber mulighed for at opleve museet uden for almindelig \u00e5bningstid. Man kan v\u00e6re med i morgenbad med hjemmebagt br\u00f8d og sm\u00f8r, der er k\u00e6rnet p\u00e5 stedet. Det tilf\u00f8jer en ekstra dimension til forst\u00e5elsen af, hvordan mad og m\u00e5ltider har forandret sig gennem generationer.<\/p>\n<h2><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Borgerinddragelse_og_digital_formidling\"><\/span>Borgerinddragelse og digital formidling<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n<p>Flere projekter inddrager offentligheden til at medvirke med at transskribere eller georeferere historiske kort. P\u00e5 platforme som Historisk Atlas kan frivillige markere gamle husplaceringer, som senere gennemg\u00e5s kontrolleret af fagfolk. Arbejdet foruds\u00e6tter kun en computer og internet, men det er n\u00f8dvendigt at f\u00f8lge de angivne retningslinjer for kildehenvisning.<\/p>\n<p>Resultaterne bliver offentligt tilg\u00e6ngelige og kan bruges af b\u00e5de forskere og lokale historiske foreninger. Hvis man selv har et projekt, kan man henvende sig til museet eller arkivet for at f\u00e5 adgang til r\u00e5data. P\u00e5 den m\u00e5de slipper man for at starte fra bunden og kan i stedet bidrage med nye oplysninger til den f\u00e6lles viden.<\/p>\n<p>At arbejde med dansk historie og kulturarv kr\u00e6ver t\u00e5lmodighed og pr\u00e6cision, men bel\u00f8nningen er h\u00e5ndgribelig: man kan f\u00f8lge en g\u00e5rds sk\u00e6bne gennem tre \u00e5rhundreder eller se, hvordan et stendige stadig styrer vandets vej i landskabet. Start med et enkelt sogn, noter hver kilde, og udvid derefter til nabosognene. P\u00e5 den m\u00e5de bygger man en p\u00e5lidelig fort\u00e6lling, som b\u00e5de kan deles med andre og bruges som grundlag for nye sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Danmarks historie og kulturarv indeholder b\u00e5de store monumenter og sm\u00e5 spor, der kun vorder synlige, n\u00e5r man forst\u00e5r, hvor man skal kigge. P\u00e5 gulag.dk samler konkrete vejledninger, lokalhistoriske detaljer og praktiske r\u00e5d, s\u00e5 l\u00e6serne kan studere fortiden p\u00e5 egen h\u00e5nd. Artiklen her gennemg\u00e5r ni selvst\u00e6ndige emner, der tilsammen giver et overblik over, hvordan man opererer [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2038,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-128897","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/128897","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2038"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=128897"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/128897\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":128898,"href":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/128897\/revisions\/128898"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=128897"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=128897"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/zamstudios.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=128897"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}